You will be leaving the Cook Medical website that you were viewing and going to a Cook Medical website for another region or country. Not all products are approved in all regulatory jurisdictions. The product information on these websites is intended only for licensed physicians and healthcare professionals.
Nærværende almindelige salgsbetingelser er gældende for al salg og alle varer leveret af Selskabet (“varer”) til enhver person, firma eller selskab (“kunden”). Ved afgivelse af ordrer over for Selskabet, anses kunden for at have accepteret nærværende betingelser og kunden anerkender, at disse betingelser skal gå forud for enhver købsbetingelse i forbindelse med enhver ordre afgivet af kunden.
Al salg og alle varer leveret af Selskabet skal anses for at være foretaget i medfør af en aftale, hvori nærværende salgsbetingelser er inkorporeret og skal fortolkes i overensstemmelse med dansk ret uanset kundens bopæl, domicil/hjemsted eller primære forretningsadresse og uanset hvilken adresse, varerne er leveret til. Enhver tvist, krav el- ler sagsanlæg/retsforhandling mellem parterne, som måtte udspringe af eller i forbindelse med levering af varer til kunden foretaget af Selskabet eller på vegne af Selskabet, skal indbringes for domstolene i Danmark.
Uanset om kunden bestiller varer på egne stan- dard indkøbsordresedler, og uanset om kundens egne betingelser er påtrykt disse ordresedler, skal enhver indkøbsordre behandles alene som en anmodning om at levere varer og skal ikke have anden kontraktlig effekt overhovedet. Ethvert pristilbud eller oplysning afgivet af en repræsentant for Selskabet eller indeholdt i en ordre afgivet af kunden er ikke bindende for Selskabet, medmindre det er bekræftet i or- drebekræftelsen udstedt af Selskabet, og ingen afvigelser fra disse salgsbetingelser er bindende for Selskabet, medmindre sådan afvigelse er aftalt skriftligt i et dokument, som udtrykkeligt tillader en afvigelse fra disse salgsbetingelser, og som er underskrevet af en autoriseret repræsent- ant for Selskabet.
Hvis en domstol skulle bedømme en eller flere bestemmelser i disse Salgsbetingelser til at være urimelige eller de på nogen anden måde skulle være ugyldige eller uigennemførlige, vil kun de pågældende bestemmelser være ugyldige, mens de resterende salgsbetingelsers bestem- melser fortsat vil være i kraft og gyldige.
Disse salgsbetingelser udelukker udtrykkeligt enhver tredjeparts ret til at håndhæve en bestem- melse fra en aftale indgået mellem Selskabet og Kunden.
Ordrer og Ordrebekræftelser
Alle vareordrer skal være skriftlige og skal bekræftes skriftligt af Selskabet.
Kunden har ansvaret for at sikre nøjagtighed af alle dimensioner eller specifikationer, som skal gælde for varerne, og for at give Selskabet enhver information, som er nødvendig for Selskabet i forbindelse med levering af varerne. Kunden har ansvaret for at sikre, at varerne, som han/hun bestiller, er egnede i forhold til kundens krav, og for at bruge varerne i overensstemmelse med instruktionerne og egnede fremgangsmåder for sådanne produkter.
Kunden skal opbevare alle optegnelser, som er nødvendige for at (i) muliggøre fuld sporbarhed med hensyn til transport, opbevaring og videresalg samt (ii) dokumentere alle kundens aftaler med tilsynsmyndigheder, hvad angår samtlige produkter, som virksomheden har leveret til kunden, på et sikkert opbevaringssted, der er egnet til at beskytte optegnelserne mod beskadigelse, eller i et egnet elektronisk system, i en periode på mindst 15 (femten) år fra datoen for oprettelsen af hver enkelt optegnelse.
Selskabet forbeholder sig ret til at foretage ændringer i varernes specifikationer, som er påkrævet for at opfylde alle gyldige retlige krav, som er relevante for sådanne varer eller produk- tionsmetoden heraf.
I det tilfælde, hvor Selskabet ikke har mulighed for at levere en bestemt vare, som er bestilt af kunden, har Selskabet ret til at annullere kundens ordre eller efter kundens valg at levere et alterna- tivt produkt eller at levere et mindre kvantum af varer end oprindeligt bestilt. Selskabet mis- ligholder ikke kontraktbetingelserne ved at gøre dette.
Selskabet har uden forbehold ret til efter eget skøn at afvise at levere Varer til en kunde, og i sådanne tilfælde skal Selskabet meddele kunden sin beslutning om ikke at levere, hvorefter kunden ikke kan gøre noget krav gældende over for Selskabet for tab som følge af Selskabets afvisning om at levere.
Kunden har ikke ret til at annullere eller ændre nogen ordre, når ordren først er afsendt. Uanset denne bestemmelse må Selskabet efter eget skøn acceptere annullering i tilfælde med bestilling af varer, som ikke er på la- ger, indtil dagen før påbegyndelse af produktion.
Pris og betaling
Priser på varer opgivet til kunden er baseret på den prisliste, som er gældende den dag, ordrebekræftelsen er udstedt.
Medmindre andet er aftalt, er alle de af virksomheden oplyste priser opgivet DAP (som defineret i Incoterms 2020), bortset fra, at virksomheden forbeholder sig ret til at pålægge tillægsgebyrer for ikkestandardiserede transport- eller fragttjenester, i overensstemmelse med de almindelige forretningsprocedurer, som virksomheden udsender til sine kunder.
Hvor andet ikke er aftalt i henhold til betingelse 3, er alle fakturaer forfaldne til betaling inden for tredve (30) dage fra fakturadato, og medmindre andet er aftalt skal kunden betale enten via elektronisk overførsel eller via check.
Kunden anerkender, at fakturaer ikke anses for at være betalt, før hele fakturabeløbet er gået ind på Selskabets bankkonto, og Selskabet har ret til passende betalinger fra kunden først og fremmest med henblik på påløbne renter ved udestående fakturaer, herefter med henblik på juridiske eller andre omkostninger, som Selskabet har pådraget sig i forbindelse med udestående fakturaer, herefter med henblik på antallet af udestående fakturaer i datoorden, de ældste først. Selskabet har ret til at tilegne sig enhver kreditnota udstedt af Selskabet mod beløb forfaldne til betaling til Selskabet på samme grundlag som anført i denne betingelse.
Kunden anerkender, at Selskabet har ret til at opkræve et administrationsgebyr som anført i Selskabets standard forretningsprocedurer i forbindelse med ordrer til kunden, hvor ordrens værdi ikke er lig med eller overstiger minimumsværdien for ordrer som beskrevet i Selskabets standard forretningsprocedurer.
Renter beregnes af alle forfaldne beløb i henhold til den rentesats, som er beskrevet i Lovbekend- tgørelse 2002-09-04 nr. 743 om renter ved forsinket betaling m.v. med de dertil hørende bestemmelser.
I det tilfælde, hvor Selskabet ansætter advokater eller andre bureauer til at opkræve alle eller nog- le forfaldne beløb hos kunden, har Selskabet ret til at opkræve de omkostninger, som er pådraget Selskabet i forbindelse hermed, hos kunden ud over fakturabeløbet og renter, og sådanne omkostninger skal ikke være begrænset til dem, man kan få tilkendt under en retssag.
Levering
Enhver anført eller aftalt dato for levering af varer (uanset om det er på Selskabets standard- el-ler specielleveringsbetingelser som defineret i Selskabets standard forretningsprocedurer) er kun cirka tidspunkter, og selvom Selskabet vil bestræbe sig på at levere varer inden for den anførte eller aftalte tid, vil Selskabet ikke være ansvarlig for nogen forsinkelser vedrørende levering af varer, ligegyldig hvordan det er sket. Leveringstidspunkt for varer er ikke af vigtighed, medmindre det er udtrykkeligt skriftligt aftalt med Selskabet i overensstemmelse med betingelse 3. Leveringsmåden vælges af Selskabet uden forbehold efter eget skøn. Varer kan blive leveret forud for anførte leveringsdatoer.
Medmindre andet er aftalt i overensstemmelse med betingelse 3, har Selskabet ret til ved delleveringer at levere via skib, og hvor varer skal leveres ved dellevering, skal hver levering udgøre en separat aftale, og skulle Selskabet forsømme at levere en eller flere delleveringer og/eller har kunden klager i forbindelse med en eller flere delleveringer, giver dette ikke kunden ret til at afvise aftalen som en helhed.
Kunden skal undersøge varerne ved levering, og hvis nogle af varerne eller emballagen er øde- lagt, har kunden ret til at afvise den pågældende levering, forudsat at kunden skriver, hvad der er ødelagt på leveringsdokumentet og orienterer Selskabet inden for 24 timer efter modtagelse af den afviste levering enten (a) via fax/e-mail eller (b) via telefon, hvilket skal bekræftes inden for 48 timer efter telefonmeddelelsen, hvor der skal opgives et referencenummer, som er udstedt af Selskabet på tidspunktet for telefonopkaldet, og i hvert tilfælde skal der skriftligt redegøres for årsagerne til afvisningen. I de tilfælde, hvor det er indlysende ved inspektion ved modtagelsen (eller ville have været indlysende ved sådan inspektion, hvis kunden havde foretaget en sådan inspektion), at nogle af varerne eller emballagen er ødelagt, men hvor kunden undlader at orientere Selskabet som foreskrevet i denne betingelse, anses kunden for at have accepteret disse varer, men denne accept vedrører ikke kundens rettigheder som anført under betingelse 25.
Medmindre der foreligger en skriftlig aftale herom leverer Selskabet ikke varer med returret eller vareprøver, og undtagen i de tilfælde, hvor varer er accepteret af Selskabet som værende ødelagte eller defekte i overensstemmelse med disse betingelser, må ingen varer, når først de er leveret, returneres til Selskabet uden forudgående skriftlig tilladelse fra Selskabet.
Uanset bestemmelserne i denne betingelse har Selskabet ret til efter eget skøn at acceptere returnering af varer i overensstemmelse med Selskabets standard forretningsprocedurer, og det er en betingelse ved enhver returnering af varer, at de returnerede varer ankommer ubeskadiget og ubrugte, og i tilfælde hvor varen er forseglet, skal seglet være ubrudt, når de pågældende varer når Selskabets lokaler. Hvis dette forsømmes, er Selskabet ikke forpligtet til at acceptere returneringen. I de tilfælde, hvor Selskabet accepterer returnering af varer, forbeholder Selskabet sig ret til at opkræve et gebyr for lagerplads i overensstemmelse med sine standard forretningsprocedurer.
Ejendomsret og risiko
Ejendomsret og risiko for varer leveret af Selska- bet til kunden overgår til kunden ved levering.
Ansvar
Virksomheden garanterer, at alle varer, som er leveret af virksomheden, og som falder ind under definitionen på medicinsk udstyr som fastlagt i direktiv 93/42/EØF af 14. juni 1993 om medicinske anordninger og/eller ifølge forordning (EU) 2017/745 om medicinsk udstyr (EU MDR), er produceret i henhold til dette direktiv eller denne forordning, er fri for fejl i materialer og udførelse og overholder virksomhedens på daværende tidspunkt gældende produktionsspecifikationer samt etiketten. Derudover garanterer Selskabet, at det har ejendomsretten til varerne, og at varerne leveres fri for licens eller byrde. I stedet for andre garantier, betingelser eller ansvar underforstået af lov, og altid underlagt bestemmelserne som følger heraf, er Selskabets ansvar i forhold til defekter eller forsømmelser ved produktet, eller for tab, beskadigelse eller skader, som kan henføres hertil, begrænset til at kunne godtgøres ved ombytning eller reparation. Defekter, som opstår under normal brug og inden for den anbefalede brugsperiode for sådanne produkter eller inden udløbsdatoen på det pågældende produkt, skyldes alene defekte materialer eller udførelse fra Selskabets side, på betingelse af at Selskabet ikke skal have noget ansvar i henhold til (a) fejl, som opstår pga. en specifikation, som er givet til Selskabet fra kunden og/eller (b) varer, som har været repareret eller forsøgt repareret, men som ikke har været udtrykkeligt godkendt af Selskabet, eller hvis varerne ikke har været be- handlet eller opbevaret på en passende måde, og/eller (c) varer, som er blevet brugt efter udløb af den anbefalede periode, og/eller (d) fejl, som er opstået efter unormal brug af varerne eller pga. undladelse af at følge Selskabets relevante instruktioner i forhold til de pågældende varer.
Ethvert råd eller enhver vejledning givet af eller på vegne af Selskabet vedrørende brugen af varerne, er givet i god tro på baggrund af Selskabets kendskab og erfaringer, men kunden har fortsat ansvaret for at sikre, at varerne egner sig til den brug eller den anvendelse, til – eller i forbindelse med – hvilken kunden måtte købe sådanne varer.
I det tilfælde, at kunden måtte have eventuelle varereklamationer eller andre klagemål, skal kunden underrette Selskabet herom så hurtigt, som det lader sig gøre i overensstemmelse med procedurerne for varereklamationer og service- reklamationer som anført i Selskabets standard forretningsprocedurer.
Som det udtrykkeligt er foreskrevet i disse betingelser anerkender kunden, at denne ikke har indgået nærværende kontrakt med Selskabet som følge af eventuelle erklæringer og garantier, skriftlige eller mundtlige, afgivet af eller på vegne af Selskabet, og alle garantier, betingelser eller andre vilkår, som er forudsat efter gældende retsregler eller sædvaneret skal i videst muligt omfang udelukkes i henhold til loven.
Selskabet skal ikke stilles til ansvar for noget forhold, som måtte opstå i henhold til punkt 25, medmindre Selskabet, indenfor den i punkt 25 anførte periode og inden fjorten (14) dage fra tidspunktet, hvor kunden blev gjort bekendt med forholdet, modtager skriftlig varsel om beskadigelsen eller manglen eller andre forhold, som måtte give anledning til at fremsætte et krav i medfør af punkt 25. Ligeledes skal gælde, at kunden, hvis dette forlanges af Selskabet, skal have returneret de pågældende varer til Selskabet i overensstemmelse med procedurerne for varereklamationer og servicereklamationer som anført i Selskabets standard forretningsprocedurer.
Med undtagelse af tilfælde af død eller person- skade forårsaget af uagtsomhed fra Selskabets side, skal Selskabet ikke have nogen forpligtelser over for kunden, uanset at forholdet er opstået på grund af eventuelle urigtige eller misvisende oplysninger, stiltiende garantier eller underfor- ståede betingelser, eller som følge af avancetab, kontraktstab eller andre følgeskader eller tab opstået i forbindelse med varerne eller brugen heraf.
Ethvert krav som kunden måtte fremsætte mod Selskabet med hensyn til tab opstået som følge af eventuelle mangler ved de leverede varer, skal begrænses til den faktiske værdi af de leverede varer.
Såfremt varerne skal fremstilles eller bearbejdes i overensstemmelse med en specifikation som er forelagt Selskabet af eller på vegne af kunden, skal kunden holde Selskabet skadesløs for ethvert tab samt enhver skade, omkostning eller udgift, som Selskabet er blevet tilkendt eller har pådraget sig, eller har betalt eller aftalt at ville betale i forbindelse med udbetaling af erstatning for enhver krænkelse af patentret, ophavsret, varemærkeret eller andre immaterielle rettig- heder fra tredjemand som følge af Selskabets anvendelse af kundens specifikation.
Selskabet skal ikke holdes ansvarlig for eventuelle kontraktbrud i forbindelse med leveringen af varerne, såfremt Selskabet forhindres i at opfylde sin del af kontrakten som følge af ethvert forhold, der ligger udenfor Selskabets kontrol. Endvidere skal Selskabet ikke på nogen måde have ansvaret for handlinger eller forsømmelser udført af even- tuel tredjemand som er direkte ansat af kunden eller for enhver anden forpligtelse, hvordan denne end måtte være opstået, som Selskabet har pådraget sig på grund af kundens ansættelse af en sådan tredjemand.
Produkterne leveres under den forudsætning, at de vil blive anvendt i det destinationsland, som er anført på købsordren. Det er ikke tilladt for kunder at distribuere produkter til tredjeparter på Cook Medical’s vegne. Såfremt en kunde er involveret i videredistribution af et produkt, er det kundens ansvar at sørge for en hensigtsmæssig sporbarhed for produkterne og sikre overholdelse af alle krav i gældende love og regler.
Hvis en enhed leveres i en pakning, der indeholder flere enheder af samme type, accepterer kunden, at virksomheden efter eget skøn kan nøjes med at vedlægge en enkelt brugsanvisning. Kunden kan anmode om yderligere gratis kopier af brugsanvisningen.
Personoplysninger, der indsendes under kundens interaktion med virksomheden, indsamles og behandles af virksomheden i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslove og som påkrævet ifølge virksomhedens juridiske, kvalitetsmæssige og/eller regulatoriske krav. Kunden bør afholde sig fra at indsende unødvendige eller følsomme personoplysninger til virksomheden og bør anonymisere oplysningerne, hvis det er relevant og muligt. Hvis kunden finder, at det er nødvendigt at dele personoplysninger for kundens patient(er) af hensyn til den anmodede tjeneste/levering af produkter, herunder helbredsoplysninger, er kunden som dataansvarlig ansvarlig for at sikre, at de(t) rette samtykke(r) og/eller advisering(er) er indhentet/givet. Oplysninger, der er relateret til kundens patient, vil blive anvendt af virksomheden i overensstemmelse med kundens instruktioner og som påkrævet for at overholde Cooks juridiske/regulatoriske forpligtelser. Virksomhedens skabelon til en databehandlingsaftale kan rekvireres ved at rette henvendelse til DataProtectionEurope@Cookmedical.com. Der er yderligere oplysninger i Cooks meddelelse om beskyttelse af kundedata på https://www.cookgroup.com/data-protection-notice/.
You are leaving the Cook Europe website and visiting a Cook Medical website for another region. Products shown on that site may not be available in your region. This link will open in a new tab. To return to the Europe website, select the previous tab.